Nano fakta: Sølv-ioners virkning:Sølv har været kendt igennem lang tid for sine antibakterielle egenskaber. I praksis sker der det, at sølvioner optages af bakterierne, hvori sølvet påvirker RNA replikation, således at bakterierne ikke kan formere sig. Der kendes omkring 650 forskellige typer bakterier, som ikke kan overleve at blive udsat for sølvioner, og grundige tests har ikke afsløret noget giftvirkning eller allergifremkaldende reaktioner hos mennesker. Nanoteknologien:
Nano er ikke bare en bestemt teknologi. Nanoteknologi betyder at man arbejder med en skala inden for 01 – 100 nm. (1 nano meter = 1/1.000.000 af en cm). Indtil nu bruger man stort set nanoteknologien inde for alle teknologier – men de har dog alle den samme udgangspunkt: de arbejder med atomer, molekyler og stoffernes strukturer og sammenspil på nanoskala.
STM microscopet som var udbruddet for teknologien:
(simpel forklaring). Der kommer et tidspunkt, hvor man med optiske microscoper, ikke kan se mere. Derfor har man udarbejdet et microscop som foregår på helt andre præmisser.
Man laver en spids, så skarp man kan i dag. Derefter stikker man paradoksalt nok spidsen ned i en jernplade, og så får man den spidseste spids da man presser alle atomerne op, så der kun er en atom i spidsen – den spidseste spids.
Man sætter spidsen 1 – 2 nm. fra det materiale man vil undersøge, så sætter man en strøm igennem og det kaldes tunneleffekten. Man måler så strømmen med et meget fint målende amperemeter som så måler udsvingene. Det giver en graf, som man kan give en grafisk afbildning af på en computer.
Nano robotter:
I dag har vi i princippet teorien til at bygge de robotter, som f.eks. skulle flyde rundt i blodet, og fortælle hvordan vi har det. Men det er lidt sværere end som så. Vi kan forstille os at vi skal til at bygge en splinter ny jet jæger, men vi har kun en hammer og mejsel til rådighed.
De omtalte nano robotter, som fusionere sig med bio – og genteknologien, som bliver diskuteret meget blandt kritikere og pressen, er simpelthen helt ude i hampen. Det bryder kemiens og fysikkens love, omkring det der er muligt. Det ved man hvis, man har et minimum viden, af videnskabelig indsigt.
De nano robotter der bliver omtalt, er replikaterende, (det vil sige, at de formere sig) og det er uhyre svært at lave. Det man evt. kunne tænke sig at der kunne laves som selvreplikerende nanorobotter, kunne være meget enkle organismer. De kunne også kun leve under helt gunstige forhold ved labs.
Et eks. På en science fiction historie er Sværmen:
Etik
Etik er de overvejelser man foretager sig for at finde ud af hvilke handlinger der er rigtige eller forkerte. Der er bl.a. 3 forskellige former for etik, konsekvensetik, nytteetik og pligtetik.
Pligtetik:
Ved pligtetikken skal alle regler overholdes, uanset hvilke konsekvenser handlingen medfører. Foreksempel er reglen ”du må ikke dræbe”, uanset hvor mange mennesker du kan redde.
Konsekvensetik
Konsekvensetikken lægger vægt på konsekvenserne af de handlinger der bliver udført. For eksempel, kan det være rigtigt at dræbe en seriemorder, hvis det hindrer at andre bliver dræbt. Konsekvenserne af ens handlinger, skal have en positiv værdi. Det vil sige, at det godt kan være, at handlingerne har en positiv virkning nu, men vi skal over hvilke konsekvenser der vil komme i fremtiden.
Nytteetik:
Nytteetik ser mere på hele samfundet, så den kan give lykke til flest mulige. Hvordan bliver de økonomiske ressourcer brugt bedst muligt.
Dilemma:
Dilemma er græsk, og betyder et vanskeligt valg. Så etiske dilemmaer kendetegnes ved, ikke at have et entydigt svar, men at der er flere svarmuligheder.
Katalysatorer:
Med nano teknologien kan man lave utrolig små katalysatorer, som hurtigt fremmer en kemisk proces, til vores fordel. Der er dog også store katalysatorer i biler, som kemisk hjælper af med mange affaldsstoffer fra udstødningen. Ved at skille molekylerne ad, så det bliver til helt andre stoffer. Selve katalysatoren i bilen er meget giftig, men med nanoteknologien, kan vi skille de molekyler ad, som udgør den kemiske proces, til partikler. Dermed får man en større overflade.
Nano notaer
Intelligent emballage.
Tekstil har mest glæde af nanoteknologien, indtil videre.
Sølv-ion princippet, har været kendt længe. (antibakteriel overflade).
Man undgår at bruge særlig meget fedt med nanoteknologien.
Regulering af smagsstoffernes hastighed.
Drug-delivery. – medicinal og lægevidenskabens kommende gennembrud.
Nano – alle problemer ved brint bilerne, er teoretisk løst.
Nano og livsstils sygdomme.
Danmark satser utrolig meget på nanoteknolgien.
